Ja, Mette og Thulle, lad os da differentiere noget mere

Her en måned efter, at de fleste danskere sad omgivet af deres familie i juletidens festlige stemning, har to af Folketingets partier fået en god ide. Til familiesammenkomster har vi alle en ufaglært og derfor slidende moster, onkel, faster, farmor eller farfar. Hvis de ikke selv fortæller om, hvor nedslidte de er, så gør deres kropsprog. Helt langsomt går de. Som at se en skildpadde, men med en tilhørende dunst af cigaretter, og ikke afføring. Som regel.

Det vil Socialdemokratiet nu sætte en stopper for. De har i et længere udspil blandt andet foreslået, at det er de nedslidte, og dem med et langt arbejdsliv bag sig, der må gå tidligst på pension, selv hvis de ikke er blevet erklæret i målgruppe for invalidpension.

Og jeg kan lide det. Jeg synes, at man burde differentiere mange flere steder. Tag et folketingsvalg, for eksempel. Man kan argumentere for, at hvis man har taget en lang uddannelse, med speciale indenfor politiske relationer i det internationale samfund, så har man en bedre viden over udenrigspolitiken, end Tommy, der har været tømrer siden han var 14. Lad de langtuddannedes stemmer have højere værdi. Hvis du er fast ryger, så mister din stemme værdi. Hvis du er gået på pension, mister du retten til at stemme, da du ikke længere kan regnes for at tænke på fremtiden for dem, der skal leve på planeten mange år endnu. (Farvel DF.) Hvis du vejer det samme som en amerikaner, så kan du ikke tage vare på dig selv, din kost og din sundhed, din stemme tæller mindre.

Jeg hører stemmer, som ikke er enige i, at man skal differentiere folk, på baggrund af deres virke gennem livet, og som siger, at akademikere også kan være nedslidte. Jeg siger, lad os differentiere noget mere. I tager den bare, S og DF.